Starten på Dagbadminton – lidt historie

  

Husmoderbadminton

Sidst i 60’erne – omkring 1968 – opstod der et behov hos en del hjemmegående husmødre – bl.a. en del med små børn – for at komme til at spille lidt badminton i formiddagstimerne.
Og da Grevehallen samtidigt stod tom i en del af formiddagstimerne ugentligt, så fandt man ud af at starte det, man dengang kaldte ”Husmoderbadminton”. – Som en afdeling under Greve Strands Badmintonklub, GSB.

 


De unge husmødre kunne på denne måde mødes, spille lidt badminton og hygge sig i hinandens selskab.
Til børnene arrangerede de selv internt en pasningsordning oppe i Grevehallen, mens der blev spillet badminton.

  

Herrerne kommer med

På et tidspunkt – vel omkring vedtagelsen og indførelsen af Efterlønsordningen i 1979 – så opdagede herrerne, at der ku’ spilles badminton om formiddagen oppe i Grevehallen.

Der opstod derfor et større og større ønske fra deres side om at få lov til også at spille badminton.

Og snart lykkedes det for herrerne at blive en del af denne badminton ….. – og afdelingen, ”Husmoderbadminton” under Greve Strands Badmintonklub blev omdøbt til det nuværende navn, “Dagbadminton”.

I dag udgør herrerne størstedelen af Dagbadmintons medlemmer, så …..

Damespiller kaster sig efter bolden 

Det er derfor meget, meget ønskeligt,
at flere kvinder finder vej til
GSB Dagbadminton.