Taler

 

Meddelelser til Dagbadminton

 

 

KLIK evt. på 
 og hør lidt musik, mens du underholder dig med meddelelserne …. 🙂 

 

————————————————————————————————————-

 

Vi elsker badminton – se her og lad dig inspirere:

 

 

————————————————————————————————————–

 

11.04.2018

 
Se Dagbadmintons skriftlige Årsberetning 2017/2018 herunder:
 

 


19.04.2017

 
Se Dagbadmintons skriftlige Årsberetning 2016/2017 herunder:
 

 

————————————————————————————————————–

10.04.2017

Relevante badminton-informationer

Live badminton resultater indenfor Superseries, Hong Kong Open og andre internationale turneringer.

Her:  Live Badminton-resultater

 

————————————————————————————————————–

01.04.2017

DM for Elite Ungdom

Greve Strands Badmintonklub var i weekenden 31.03 – 02..04.2017 vært for DM for Elite Ungdom.
Det er et kæmpe arrangement med deltagelse af flere hundrede ungdoms-badmintonspillere på højeste niveau i Danmark – U13, U15, U17 og U19.
Der kræves mange gode kræfter – frivillige hjælpere – for at afvikle et sådan arrangement.
På trods af kun 2 års erfaring med badminton som spiller meldte Vivi Rømer sig som hjælper, og hun kom også i “ilden” som tæller.
Se interviewet med Vivi i videoen herunder.

  

——————————————————————————————————————-

 

 

19.06.2016:

GSB NYT 3, 2016:


 

————————————————————————————————————–

 

29.03.2016:

Vedr. GSB’s Generalforsamling, onsdag den 30. marts

 
Se Dagbadmintons skriftlige Årsberetning herunder:


 

————————————————————————————————————–

 28.03.2016: 

Vedr. GSB’s Generalforsamling, onsdag den 30. marts

 
Kampvalg om formandsskifte i GSB afblæst !

Som det er mange af jer bekendt, er situationen forud for klubbens generalforsamling den 30.03.2016 den, at der for første gang i rigtig mange år har meldt sig to kandidater til posten som formand for Greve Strands Badmintonklub (GSB).

Hen over Påsken har der været et antal drøftelser med det formål at sikre den for klubben bedst mulige løsning, og vi er glade for at kunne informere om, at der nu er fundet en model som vi begge kan anbefale og bakke op omkring. Løsningen indebærer kort fortalt følgende elementer:

  • Etablering af en skriftlig og ganske detaljeret ”Forretningsorden for GSB”, der sikrer gennemsigtighed omkring roller og ansvar
  • Styrkelse af og udvidede beføjelser til GSBs forretningsudvalg
  • Kritisk gennemgang af klubbens nuværende organisering på udvalgsniveau med henblik på en yderligere optimering af disses ansvarsområder og bidrag til GSB som helhed
  • Tilknytning af en ”koordinator” der skal være med til at sikre struktur, skriftlighed og opfølgning på dialoger i bestyrelse og forretningsudvalg
  • I relation til klubbens værdier skal der være et yderligere fokus på sammenhold, loyalitet og rummelighed, og der er et stort ønske om, at alle der bidrager til klubbens drift og udvikling vil møde hinanden med tillid og fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Endelig er det aftalt mellem os, at Anne Marie fastholder sin kandidatur som formand og at Helle går til valg på fremover at varetage rollen som næstformand.

Ovennævnte ændringer vil medføre behov for et ”serviceeftersyn” og visse ændringer i klubbens vedtægter. Dette arbejde vil blive iværksat straks efter generalforsamlingen, og ændringerne vil blive fremlagt til vedtagelse i overensstemmelse med klubbens nuværende vedtægter.

GSBs bestyrelse er orienteret om ovennævnte model på et møde den 28.03.2016, og der er fuld opbakning herfra.

 

De bedste hilsner

Anne Marie Lyduch og Helle Holm

 
NB:
Generalforsamlingen afholdes i Aktivitetssal 1 ( lokalet i forlængelse af Caféen ), kl. 19.

 

————————————————————————————————————–

 

22.03.2016:

 
Årets 2. udgave af GSB Nyt er udkommet
 
GSB Nyhedsbrev marts 2016
     Klik på brevetbrev

————————————————————————————————————–

 

14.03.2016:

 

Vedr. GSB’s Generalforsamling, onsdag den 30. marts

dirigent klokkeGSB’s formand, Anne Marie Lyduch har i forbindelse med GSB’s forestående Generalforsamling, onsdag den 30. marts, bedt mig meddele alle Dagbadmintons medlemmer, at hun som formand for GSB ønsker at fortsætte det gode samarbejde med alle i klubben.

Hun har beskrevet sit virke og sine fremtidige ønsker som formand for GSB i et dokument, som kan læses herunder:


KR

————————————————————————————————————–

 

 OBS – OBS – OBS !!! – VIGTIGT !!!

 

Nedtagning af netBadmintonnet i Hal 1 !!!

– evt. også opsætning

Det har vist sig nødvendigt at repetere vores pligt til – og fælles ansvar for – at nedtage nettene på banerne om tirsdagen i Hal 1.
Det har nogle gange været de sidst spillende, som har måtte nedtage nettene på næsten samtlige baner.
MEN
 det er naturligvis et fælles ansvar, vi har her !!!

NB: Hvis nettene ikke er sat op, når vi kommer, så skal vi selv gøre det. – Og man må meget gerne sætte flere net op end til eget brug … 🙂 .

Reglerne for nedtagning af nettene bør være følgende:

Når man forlader en bane for ikke at spille på den længere – skal vi sige efter kl. 10 / 10.30 – så skal man nedtage nettet på banen, med mindre man har konstateret – ved forespørgsel til spillere, som sidder udenfor – at ingen andre tager banen i brug bagefter.

Samtidig repeteres lige, hvordan nettene nedtages:
  1. Først løsnes nettet lidt ved net-strammeren ( men snoren fjernes ikke fra net-strammeren ), så stolperne let kan tages op af hullerne i gulvet.
  2. Dernæst sættes begge net-stolper i vognen lige ved siden af hinanden.
  3. Så trækker man nettet ud fra stolperne og lægger det sammen, ligesom man lægger lagner sammen.
  4. Og til sidst lægger man nettet pænt sammenlagt op over begge stolper.

Hvis man er i tvivl, så søg assistance hos én, der ved det – og jeg ( Kurt ) viser også meget gerne, hvordan det skal gøres.

 

————————————————————————————————————–

 

Mødereferat 08.09.2015

Tirsdag den 8. september holdt Dagbadminton møde vedr. den kommende / indeværende sæson. Herunder ses et referat af mødet.

 

 

————————————————————————————————————–