Turneringer

Turneringsbadminton er et vigtigt og godt supplement til den daglige træning. Det er vores erfaring, at spillere, der er turneringsaktive, udvikler sig hurtigere og forbliver badmintonspillere. Når man er til turnering, kan man hele tiden måle sig mod sine venner og sætte nye mål.

Der findes to overordnende organisationer, som arrangerer turneringer: DGI og Badminton Danmark. DGI er typisk mere breddeorienteret og rigtig gode begynderturneringer, mens Badminton Danmark er for dem, der prioriterer badminton endnu højere og er meget konkurrence mindede.

Weekend efter weekend går det løs i hallerne med turnering, og GSB Ungdom har traditionelt rigtig mange spillere med.


Ungdomsrækkerne

 

U9

D

U11

A, B, C, D

U13

E, M, A, B, C, D

U15

E, M, A, B, C, D

U17

E, M, A, B, C

U19

E, M, A, B


Ønsker du at spille turneringsbadminton, så kontakt din årgansansvarlige, som så kan hjælpe dig igang med de første tilmeldinger som i øvrigt foregår i Badmintonpeople

I sæsonen 2014-15 introducerede vi “Badminton på Toppen”. Det er “hygge” turneringer, som arrangeres i samarbejde med vores naboklubber: Solrød, Tune, Havdrup og Karlslunde. Målet er at få mulighed for at starte stille og roligt med at spille kampe, lære reglerne og øve sig på at vinde og tabe. Derudover får børnene nye venner og forældrene nyt netværk samt får mulighed for en grundig introduktion til badminton, tilmelding til turneringer og regler osv.

Projektet har været en stor succes og alle klubber mødes stadig 4-5 gange i sæsonen.

 

Coachingregler – generelle regler udstukket af DGI og Badminton Danmark gældende pr. 1/7.2016

CoachingU9 - U11U13U15U17 og højere
Mellem duellerIkke tilladtIkke tilladtIkke tilladtTilladt
Ved ophold i sætteneIkke tilladtIkke tilladtTilladtTilladt
Mellem sætTilladtTilladtTilladtTilladt

 

Coachingregler for de situationer hvor 2 Greve spillere møder hinanden i en turneringskamp.

Mødes to Greve spillere i single, er der ingen Greve trænere eller forældre der coacher. Spillerne klarer sig selv.
Mødes to Greve spillere i double med makker fra en anden klub, så har denne spiller ret til at blive coachet (f.eks. af egen klubtræner eller af dennes forældre, hvor af ingen af dem har tilknytning til GSB) og det andet ”Greve par” kan selvfølgelig selv søge coaching hjælp i dette tilfælde – dog ikke fra en Greve træner, men gerne af egne forældre eller andre trænere/forældre. Man kan også aftale, at der spilles uden coach og spillerne klarer sig selv, under hele kampen.
Det forventes, at de respektive Greve spillere afklarer ”coaching forholdene” i god tid INDE N kampen skal spilles, dog min. 30 minutter før, såfremt programmet tillader det.