Velkommen til Mikkel Mikkelsen…

  • 10. april 2020

På sådan en skøn påskeferie dag er det er stor fornøjelse at byde MIKKEL MIKKELSEN velkommen til vores ligatrup sæson 20/21

Mikkel er 27 år og startede allerede som 8-årig med at spille badminton i den lille by Fløng udenfor Roskilde. Som 12-årig skiftede han til Værløse, hvor han har spillet lige siden, – ca. 8 af dem på Værløses ligahold.

Om skiftet til Greve udtaler Mikkel: ’’Jeg glæder mig til at blive en del af GSB til næste sæson, hvor jeg forhåbentlig kan byde positivt ind til klubmiljøet i dagligdagen og selvfølgelig også i holdkampene. Jeg håber og tror på, at vi skal spille med i den sjove ende af ligaen igen næste år, – det vil jeg se meget frem til!
Samtidig glæder jeg mig til at møde folk i og omkring GSB i løbet af sommeren eller i den nye sæson.’’

Mikkel spiller både mixdouble og herredouble, dog med mixdouble som hans klare førsteprioritet. De sidste ca. 6-8 måneder, har han i øvrigt dannet makkerpar med Amalie Magelund, som jo også er en del af GSB. Sammen vandt de bl.a Polish International i 2019 samt en flot 2. plads i Belgian International. Også i HD har Mikkel opnået en række flotte resultater i de seneste år.

Stort og varmt velkommen til dig, Mikkel, – vi glæder os til at møde dig i hallen og til at lære dig at kende.

Ingen Svar til "Velkommen til Mikkel Mikkelsen..."


    Har du noget på hjertet?

    Nogen html er OK