‘Gammel’ Greve-pige vender hjem…

  • 19. juni 2020

Da 22-årige AMALIE HERTZ HANSEN var 9 år gammel, begyndte hun at spille badminton i Greve Strands Badmintonklub. Siden har hun fightet sig til nogle særdeles flotte resultater, – særligt i DS har hun gjort sig bemærket. Efter et par år ude og samle ny inspiration, vender hun fra næste sæson tilbage til barndomsklubben.

’’I kender nok alle ordsproget ’ude godt, – men hjemme bedst!’ Jeg har valgt at spille i GSB næste sæson, fordi jeg følte, at det var på tide at komme tilbage til den klub, jeg startede i. Jeg ser frem til en masse god træning, dejlige mennesker og at vinde over min søster,” udtaler Amalie smilende og fortsætter ’’Mit håb for næste sæson er, at ligaholdet fortsat skal være med at spille om medaljer og så vil jeg gerne være med til at skabe et endnu bedre sammenhold i klubben.

Cheftræner Peter R. Jensen glæder sig også over Amalies tilbagevenden til GSB. Han udtaler: “Det er dejligt at få Amalie tilbage til Greve – ikke nok med at en Greve pige vender “hjem” – vi får også en spiller med meget erfaring. Hun har jo tidligere været at finde på Greve`s ligahold, så naturligvis er jeg som træner glad for denne aftale”.

Vi byder dig velkommen tilbage, Amalie og glæder os til at se smil og kampgejst fra dig på banerne

Ingen Svar til "'Gammel' Greve-pige vender hjem..."


    Har du noget på hjertet?

    Nogen html er OK