Peter R. Jensen – ny cheftræner for senior
Ny trænerprofil til cheftrænerposten hos Greve Strands Badmintonklub
Efter flere års ’flirten’ er det lykkes at tilknytte Peter R. Jensen som ny cheftræner for Liga -og seniorafdelingen i Greve Strands Badmintonklub. ’’Vi har af flere omgange været i dialog med Peter om cheftrænerrollen i GSB, men timingen har aldrig været helt rigtig – det er den nu’’, udtaler elitechef Steen Pedersen og fortsætter: ’’Vi har været glade for at have Anders Kristiansen i klubben de seneste 2 sæsoner og resultaterne har været tilfredsstillende. Med muligheden for at få Peter ombord føler vi, det er tid til at afprøve om flirteriet, kan blive til et lykkeligt ’ægteskab’.’’
Klubbens forventninger til en fremtid med Peter R. Jensen ved roret er, at Greve fortsat skal præge toppen af dansk badminton og ambitionen om medaljer, skal naturligvis altid være til stede.
’’I denne sæson har samtlige seniorhold klaret sig rigtig fint og med hold i ligaen, 1. division, 3. division, Sjællandsserien, serie 2 og 3, hvoraf flere er med i oprykningsspil, er det vigtigt, at hele klubben får fokus, -det mener vi, at Peter er den rigtige til. Derudover er det vores forventning, at Peter kan være en samlende figur i klubben, aktivt bidrage til et bredt samarbejde med de øvrige trænere og sammen med dem gøre hele klubben til en enhed,’’ fortæller Steen Pedersen.
På spørgsmålet om Peters egne forventninger til hans nye rolle i GSB, lyder svaret: “Greve Strands Badmintonklub er, som jeg ser det, pt. et rigtig godt sted – en af mine fornemmeste opgaver vil blive at forberede og videreudvikle klubben til at møde fremtiden. Vi skal være forandringsparate, nytænkende og en af de klubber/foreninger, som er med til vise vejen – lokalt som nationalt”. Og han fortsætter: “GSB har en stærk organisation. Der er mange stærke kræfter, som hver dag arbejder benhårdt for klubben og mit håb er, at vi kan samles endnu mere på tværs af alle afdelinger og sammen gøre GSB endnu stærkere rustet til fremtiden.”
Peter R. Jensen har første dag i jobbet senest den 1. august 2020
Fakta om Peter R. Jensen
Peter er 50 år, bosiddende i Holbæk og gift med Lene. Sammen har de 2 piger Josefine og Julie
Peter har bred trænererfaring bl.a. 10 år som sportschef og træner i Vendsyssel Elite Badminton, Dansk U15 landstræner, Landstræner på New Zealand og senest som Sportschef og træner i Holbæk Badmintonklub
Peter har desuden sin daglige gang som træner på Badminton Europe – Center of Exellence i Holbæk og som leder og træner på Stenhus Badminton College i Holbæk. Begge roller fortsætter Peter i sideløbende med Cheftrænerrollen GSB
Kontakt:
Elitechef Steen Pedersen
T: 21293080
Har du noget på hjertet?