Ungdomseliten mødes i Greve til DM

  • 1. april 2019

For tredje gang lægger Greve Idrætscenter haller til afholdelse af DM for ungdomseliten i Danmark. Spillere i alderen 11-19 år skal dyste om af være Danmarks bedste. GSB og Badminton Danmark er værter og fredag 5/4 kl. 9.00 går det løs i 3 haller.

Lørdag aften afholdes Galla middag i Aulaen på Greve Gymnasium med deltagelse af samtlige spillere og forældre. Under middagen vil der være kåring og uddeling af forskellige priser bl.a. årets ungdomsspiller i de enkelte årgange.

Søndag morgen spilles der semifinaler og fra kl. 13.00 spilles der finaler.

For at arrangementet kan forløbe glat, har vi mange frivillige til at hjælpe. Der er tællere til at styre pointtavlerne, liniedommere, opryddere til at holde GIC rent og pænt, speakere til udråb af kampe samt masser af gode folk til opsætning af teknisk udstyr, nedlægning af baner samt sørge for at set-up’et spiller og ser flot ud. Derudover har vi præmiepiger, folk til at dække borde til gallafesten, hjælpe til ved buffeten osv.osv. Der vil under alle dagene blive taget fotos som løbende bliver offentliggjort på klubbens facebookside GSB – #greveerguld.

Mange frivillige er sat i sving op til, under og efter de 3 dage UDM varer. Og for at være helt ærlig, så kunne det ikke lade sig gøre med så stort et arrangement uden hjælpe fra frivillige kræfter. Så på forhånd takker vi for hjælpen, og glæder os til endnu et forhåbentlig veludført UDM.

Der er naturligvis gratis adgang under hele turneringen, så kig over i hallerne og se fremtidens badmintonstjerner i kampen om at blive årgangens bedste anno 2019.

Her finder du programmet for weekendens kampe.

Ingen Svar til "Ungdomseliten mødes i Greve til DM"


    Har du noget på hjertet?

    Nogen html er OK