Rikke, Amalie og Kim forlænger aftaler

  • 1. marts 2017

Det er med stor fornøjelse at vi kan se frem til at gense Rikke Søby, Amalie Hertz og Kim Bruun på ligaholdet i næste sæson. Alle 3 talentfulde spillere har valgt at forlænge aftalerne med GSB.

Herunder ses et udsnit af Jacob Ø’s kommentarer ift. de enkelte spillere:

“Det er super godt, at det er lykkedes at forlænge aftalen med Kim. Kim har i sin første sæson for klubben leveret nogle gode præstationer. Derudover er Kim et godt klubmenneske som ofte kommer i klubben. Noget som er meget vigtigt for os. Derudover er vores sponsorer begejstret for Kim og vores supporterer elsker ham. Så alt i alt en fantastisk nyhed at kunne offentliggøre denne kontraktforlængelse.”

“Jeg er rigtig tilfreds med at vi har fået lavet en 2 årig aftale med Rikke. Det er ikke så ofte, at man i badmintonverdenen laver 2 årige aftaler med spillerne. Men det tør vi godt med Rikke fordi vi ved, hvad Rikke står for, idet vi har arbejdet med Rikke siden hun ramte en fjerbold første gang. Rikke er en god ambassadør for GSB og de værdier, som vi arbejder ud fra. Samtidig tror vi på, at Rikke fortsat kan udvikle sig som spiller. Faktisk så ser vi det sådan, at Rikke kun lige er begyndt sin internationale seniorkarriere og at hun kun bliver bedre og bedre. Så det var egentlig ret simpelt for os at lave en 2 årig aftale med Rikke. Vi er samtidig rigtig glade for, at Rikke også viser os den tillid, at vi kan være en solid og god sparringspartner i hendes videre badmintonmæssige udvikling.”

“Det er jo fantastisk, at det er lykkedes at forlænge aftalen med Amalie. Amalie har i denne sæson spillet stort set alle vores damesingler på vores ligahold. Desværre er det ikke blevet til så mange sejre, men det afholder os ikke fra at forlænge med Amalie, idet vi ser fremskridtene fra uge til uge. Amalie er en hårdtarbejdende pige i træningshallen og så ved vi, at udviklingen kommer og dermed også resultaterne. I år har Amalie fået en masse værdifuld erfaring fra badmintonligaen, så jeg er overbevist om, at vi ser en endnu stærkere Amalie til sæsonstarten.

Derudover er Amalie også rigtig god for stemningen på holdet. Der sker altid noget omkring Amalie og det er noget som gør stemningen mere afslappet, hvilket er en fordel, når vi står overfor de vigtige kampe.

Så jeg er glad for, at Amalie tror på at Greve er stedet, hvor hun kan fortsætte sin udvikling. Med Amalie i truppen bliver vores træninger på damesingle siden også meget stærkere. Et stærkt træningsmiljø har høj prioritet for os i Greve.”

I denne uge kunne vi desuden læse nedenstående artikel i lokalavisen Sydkysten som beskriver GSB’s arbejde med at samle et stærkt hold til næste sæson.

2 Svar til "Rikke, Amalie og Kim forlænger aftaler"

  • comment-avatar
    Tascha
    6. marts 2017 (15:37)
    Svar

    Dejligt at se at klubben har forlænget kontrakter med flere spillere til den kommende sæson jeg undre mig dog over at navne som Delbo,Isabella og Ditte ikke nævnes men de har måske ikke ønsket at forlænge deres kontrakter
    hilsen den trofaste tilhænger

    • comment-avatar
      Jeanette Strøm
      7. marts 2017 (10:29)
      Svar

      Hej Tascha
      Tak for din interesse, den er vi super glad for. Forhandlinger med spillerne er igang, så snart vi kan offentliggøre flere navne vil det ske her på siden og på vores facebookside.
      //GSB


Har du noget på hjertet?

Nogen html er OK