EM sølv til Jeppe Søby i U15

  • 21. februar 2018

Sideløbende med EM for hold for kvinder og mænd var Kazan i Rusland vært for det individuelle EM for U15 spillere, hvor max alder følger de internationale regler (i DK har man valgt at holde fast i 01.07 – 30.06). Af den grund havde Badminton Danmark udtaget 8 1. års U15 spillere (4 piger og 4 drenge), og herunder var Greves Jeppe Søby udtaget i XD og HD med hhv. Emma Irring Braüner (Højbjerg) og Mikkel Langemark (Skovshoved).

Mesterskaberne blev afviklet i en meget stor hal, hvor de voksne spillede på TV banerne i den ene ende, og U15’erne modsat.

I XD nåede Emma og Jeppe til kvartfinalen, hvor de tabte i 3 sæt til et fransk par.

Mikkel og Jeppe var 5/8 seedet i HD, og efter tre rimelig overkommelige modstandere i de indledende kampe var de klar til søndagens semifinaler, hvor et godt fransk par blev slået med 21-15 i tredje sæt. Finalen var mod kendte modstandere, nemlig Jacob og Christian fra hhv. Højbjerg og Viby J, og her blev det til et nederlag med 16 og 19 efter godt spil og fight fra begge sider.

For Danmark som nation blev resultatet samlet set guld og sølv i HD og bronze i HS, hvilket nok er lidt i underkanten af tidligere mesterskaber, der afholdes hvert andet år.

Photo credit @markphelan

//HJ

Ingen Svar til "EM sølv til Jeppe Søby i U15"


    Har du noget på hjertet?

    Nogen html er OK